Yin-yoga og klangmeditation på Fur 1, 2 og 3 august 2025

4.100,00 DKK

Vejl. udsalgspris 4.100,00 DKK

Jeg tilbyder kun 6 pladser, således vil jeg kunne opnå ekstra tid og ro til alle i min undervisning♥

Fredag den 1. august kl. 15.00 til Søndag den 3. august kl. 13.00

 

Status: Pladser tilbage!
stk.

Yoga-weekenden på Fur er tiltænkt dig som trænger til en pause i din hverdag, en pause hvor det er dig det handler om og hvor du bruger din tid på, at pleje og nære dig selv igennem blid yin-yoga, klangmeditation, egenomsorg og vegetarisk mad.

Stedet jeg tilbyder til Fur yoga-weekend er beliggende helt fantastisk og ugeneret med grund beliggende ud til Limfjorden med en skøn udsigt over til Livø. Der ligger to huse på grunden som vi deles om således, at vi kun er 3 overnattende i hvert hus.

Yogaen "Yin-yoga se beskrivelsen nedenfor" jeg tilbyder er for alle, uanset deres kendskab til yoga.

Jeg sørger for, at der er handlet ind til alle måltider så intet mangler, vi laver maden i fællesskab samt klarer borddækning og efterfølgende oprydning.

Hvad er Yin-yoga:

Yin-yoga er træning af dit bindevæv, som du finder overalt i kroppen. Det er et støttevæv for dine knogler, muskler, organer, blodårer og nerver.

Stivhed i kroppen kommer hovedsageligt fra bindevævet, men ved hjælp af Yin-yogaens enkle stillinger, strækker og presser du vævet til, at blive stærkere og mere fleksibelt.

Du fjerner helt enkelt spændinger og blokeringer i kroppen.

Grunden til, at du skal holde stillingen i nogle minutter er, at det seje Bindevæv der findes i hele kroppen, i huden, i og omkring muskler, sener og knogler og i alle organer bliver bedst stimuleret, når du holder stillingen i nogle minutter. Vores bindevæv binder kroppen sammen og sørger for, at der er forbindelse mellem muskler og knogler og at vores indre organer bliver, hvor de er.

I og under alle stillingerne arbejder vi med åndedrættet hvori jeg guider dig så du får bedst mulig effekt ud af de stillinger du skønt ligger i.

Jo bedre du bliver til, at trække vejret og placere energierne, jo større forståelse og indsigt får du i processen når du arbejder med din krop og dit sind igennem Yin-yogaen. Du vil blive præsenteret for flere forskellige åndedrætsøvelser igennem vores stunder og jeg vil gøre mit ypperste til, at du opnår følelsen af, at din krop, sind og åndedræt sammenarbejder.

Til retreatet har jeg inviteret Eva Maria Kvolbæk med.

Eva er uddannet i klanghealing og terapi hos Tom Hansen (tidligere Klanguniverset) og fra Nepal, Santa Shakaya, i både Danmark og Nepal. Eva er oprindelig uddannet socialrådgiver og psykoterapeut.

Skålene Eva arbejder med er helt unikke og skålene er håndlavede fra Tibet og Nepal hvor de bliver anvendt til behandling af spændinger og ubalancer i kroppens celler.

Behandling med lyd og vibration kan dateres helt tilbage til 1000 år f. Kristus.

Eva ved, fra egen krop hvor effektiv klang er, til uro, stress, tankemylder, ubalance og rigtig meget andet. Eva arbejder meget intuitivt hvor hun både lytter til kroppen, og ser kroppen.

I de to Yin-yoga og klangmeditations stunder vil du opleve, at blive guidet igennem med blid yin-yoga og åbning og lukning af kroppens chakraområder, jeg vil have ekstra fokus på åndedrættet ”primært det fuldkomne åndedræt” og give dig følelsen af jordforbindelse, jeg vil føre dig igennem øvelser der tilgodeser rygsøjlens 6 drejninger hvorefter Eva Maria Kvolbæk vil byde ind med hendes helt magiske klangmeditation.

Nogle rolige og kærlige stunder hvor du i din krop og i dit sind vil mærke en større ro og en dybere indsigt.

Prisen for denne skønne weekend er 4100 kr. 

Prisen inkluderer 8 timers yoga. 2. klangmeditationer

Fuld forplejning 2x frugt og the, 2x brunch, 2x aftensmad og snacks

2 overnatninger på et værelse som du deler med en anden deltager af mini-retreatet/medbring selv sengetøj samt håndklæder, gerne ekstra hvis du vil i havet og bade.

Yoga med udsigt: https://www.yogamedudsigt.dk

Læs det med småt:

  • Transport til og fra Fur sørger du selv for.
  • Forsikring under opholdet er din egen ulykkesforsikring.
  • Ved annullering venligst meddele dette skriftligt på e-mail: yogamedudsigt@gmail.com
  • Ved afbestilling mere end 30 dage før retreatet, godtgøres hele prisen, dog trækkes kr. 500,00 i afbestillings gebyr.
  • Ved afbestilling senere end 30 dage før retreatet beregner Yoga med udsigt sig 100% af retreatets pris. Du har mulighed for at sælge din plads til anden side.
  • Medbring selv sengetøj og håndklæder.
  • Vi hjælper hinanden med at dække bordet, rydde det igen og tage opvasken.
  • Vi indtager ikke alkohol på mini-retreatet. 
  • Rygning foregår så det ikke generer andre deltager.

Jeg glæder mig til, at byde dig velkommen og give dig en god og kærlig oplevelse hvor vi ruster os til, at klare alle livets finurligheder♥

Namaste Stine